Behandling af oplysninger
I forbindelse med vore undersøgelse, diagnostik og behandling af dig
som patient indsamler og behandler Lægehuset Østermarken en række
personoplysninger om dig.
I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Lægehuset Østermarken behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger.
Typer af oplysninger
Lægehuset Østermarken indsamler og behandler følgende typer af
personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):
Almindelige kategorier af personoplysninger:
- Navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnr., personnummer, foto,
køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og
uddannelse .
Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”):
- Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests,
røntgenbeskrivelser, scanningsvar mv.), seksuelle forhold, race eller
etnisk oprindelse samt religiøse forhold.
Formål
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- For at sikre korrekt identifikation, og at den rette patient
modtager den ordinerede, planlagte og korrekte behandling i forbindelse
med forskellige patientrettede procedurer. - Vores undersøgelse, diagnostisk og behandling af dig
- Udarbejdelse af lægeerklæringer
- Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
- Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier
- Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter
- Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
- Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier
- Afregningsformål
- Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning,
herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden
relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks.
- Dokumentationspligt
- Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen
- Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre
uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller
distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb
(denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og
elektroniske kommunikationssystemer - Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder
- Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre
- Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder
- Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter.
- Statistiske undersøgelser og videnskabelig forskning
Frivillighed
Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du
personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse
personoplysninger til os. Konsekvensen af ikke at give os
personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor,
herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller
behandle dig.
Kilder
I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre
sundhedspersoner, f.eks. sygehuse, henvisende læge eller ved opslag i
elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagende oplysninger i
overensstemmelse med denne privatlivspolitik.
Videregivelse af personoplysninger
Idet omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse,
diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger
blive videregivet og delt med følgende modtagere:
- Der videregives oplysninger til, andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb
- Der videregives oplysninger til andre myndigheder, kliniske
kvalitetsdatabaser, Det Danske Vaccinationsregister, Styrelsen for
Patientsikkerhed, Det Fælles Medicinkort, Politiet, Sociale myndigheder,
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en
pligt hertil ifølge gældende lovgivning. - Du har som patient adgang til dine egne oplysninger (egen-acces)
- Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt.
- Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne
- Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for
patientbehandling videregives oplysninger til de regionale
afregningskontorer - Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via receptserveren
- Ved indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
- Ved videregivelse af epikriser videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt.
- I andre tilfælde videregives oplysninger til pårørende eller forsikringsselskaber
Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger
Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:
- Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles
og videregives almindelige personoplysninger i medfør af
databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme
personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af
databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h). - Ansigtsfoto til patientidentifikation er alene et supplement til de
eksisterende retningslinjer for patientidentifikation. Ansigtsfoto
erstatter ikke de gældende retningslinjer herfor, ligesom ansigtsfoto
ikke kan stå alene. - Herudover er vi forpligtet til at behandle en række
personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør
af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners
journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, samt
sundhedslovens kap. 9.
- Helbredsoplysninger til brug for videre behandling ved henvisning af
patienter videregives efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp
§§ 20-23 samt sundhedsloven. - Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier sker efter
reglerne i Sundhedsstyrelsens vejledning om håndtering af parakliniske
undersøgelser i medfør af autorisationsloven. - Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes
en gang pr. måned til regionens afregningskontor efter reglerne i
Overenskomst om speciallægehjælp § 49 og sundhedsloven. - Medicinordinationer på recepter sendes via IT-tjenesten
receptserveren efter reglerne i sundhedslovens kap. 42 og bekendtgørelse
om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3.
- Kliniske patientdata videregives til kliniske kvalitetsdatabaser
efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om
indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v. Data
kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som
patient. - Epikriser, som er et kort sammendrag af patientens sygehistorie og
behandlingsforløb sendes til henvisende læge og i nogle tilfælde til
henvisende sygehus efter reglerne i sundhedslovens kap. 9. - Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber
med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
6(1)(a) og 9(2)(a). - Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43.
- Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til
afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den
læge, der havde afdøde i behandling efter reglerne i sundhedslovens §
45.
Tilbagekaldelse af samtykke. Hvis
behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du
ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket,
påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket,
herunder en videregivelse baseret på samtykke.
Brug af databehandlere
Dine personoplysninger behandles og opbevares hos vores
databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra os.
Vores databehandlere er p.t.
- Compugroup, som leverer vores journalsystem
- IP Netcom, som leverer vores telefonsystem
- Danish Medical Data Distribution, som leverer løsning for laboratorieprøverekvirering
- Dak-E, som behandler dine sundhedsdata, så du kan se dem på Sundhed.dk
Opbevaringsperiode
Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at
varetage de overfor angivne formål. Vi har dog i henhold til
journalføringsbekendtgørelsens §15 pligt til at opbevare disse i minimum
10 år efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde
hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere
tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor
oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt
afsluttet.
Dine rettigheder
Du har – med lovens begrænsninger – visse rettigheder, herunder
retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret
ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til
at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at
gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift.
automatiseret, individuel beslutningstagning (”profilering”).
Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine
personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen
til at kontakte os på 98622844.
Adresseoplysninger på klinikken:
Lægehuset Østermark
Østermarken 16
9600 Aars
Danmark
Dato: 3. juni 2020